HVORFOR LAST FRONTIER?

Godt spørgsmål. Her er tre af de bedste grunde...

1. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Vi tror på, at vi har fundet heliskiløbets Mekka. Vi kender intet sted i verden, der kan hamle op med størrelse, variation i terræn eller snemængden. Vi lander højt oppe i det alpine terræn og slutter nedfarterne dybt nede i dalene, langt under trægrænsen. Slå sving gennem dybe tæpper af puddersne omgivet af ærefrygtindgydende bjergtoppe. Hvis skyerne trækker sammen, har vi et bredt udvalg af nedfarter, hvor træerne beskytter den dybe sne fra vind og vejr.

2. Rejser med små grupper

Små grupper er det bedste, og vi opererer udelukkende med fire gæster per gruppe. Det er det fundament, vi har bygget Last Frontier på. Det betyder, at du ikke kun får din egen uberørte sne, du får også mulighed for at køre i dit eget tempo. Nogen kan lide at tage den med ro, nyde udsigten og tage en masse billeder, mens andre kan lide at give den fuld gas. Det er simpelt, færre mennesker i helikopteren betyder flere muligheder for dig.

At stå ud af helikopteren og se den enorme udstrækning af episk skiløb og endeløst terræn, som Ripley Creek tilbyder, var uden tvivl et af højdepunkterne sidste år. Det var inspirerende og spændende. Efter 10 dage følte jeg kun, at jeg havde fået en smagsprøve og kan ikke vente på at komme tilbage.

Adam Clark, North Face / TGR Photographer

3. Menneskerne

Vi er forudindtagede, men vi mener, vi har fundet de bedste af de bedste. Det handler ikke kun om deres erfaring og meritter. Guiderne skal ikke kun sørge for din sikkerhed, men også for, at du har det godt. Det er de mennesker, vi selv ville vælge, til at tage os med langt ud i bjergene.

heli skiing british columbia