OM OS

Last Frontier Heliskiing

Tilbage i 1969 havde Grand Duc-minen nær Stewart, BC, brug for en lavineekspert til at overvåge og lavinesikre området. Valget faldt på Herb Bleuer, en schweizisk bjergguide, der kort tid forinden var ankommet til Canada. Ud over at arbejde for minen brugte Bleuer også det meste af sin fritid på at stå på ski i det øde område.

Senere begyndte Bleuer at arbejde som heliski-guide i store dele af British Columbia, blandt andet 25 år i området omkring Whistler. Mange år senere, i 1996, var det på Bleuers anbefaling, at George Rosset and hans ambitiøse partnere udforskede området med henblik på at etablere en heliski-virksomhed.

Det, de fandt, var ærefrygtindgydende. Det faktum, at Bell2 Lodge var placeret midt i dette nirvana, gjorde kun euforien større. Den originale hytte blev bygget i 1979 for at servicere rejsende til og fra Alaska. Efter to succesfulde år købte Last Frontier Heliskiing Bell 2 Lodge og påbegyndte en fuldstændig renovering.

I 2001 udvidede Last Frontier Heliskiing forretningen med Ripley Creek Inn i den nærliggende by Stewart.

Menneskerne

Last Frontier Heliskiing er ejet og drevet af tre partnere. De er fuldt engagerede året runt og deler alle tre en stor glæde for alt, hvad der har med sne at gøre.

George RossetGeorge Rosset begyndte sin skikarriere i 1980’erne, da han som gæst beøsgte Canadian Mountain Holidays (CMH). Han var så glad for konceptet, at han vendte tilbage. Denne gang var han også glad, men mente, at han kunne gøre det bedre (og alle jer, der har besøgt CMH, ved, at det er en stor udfordring). Han startede TLH Heliskiing i 1991 og drev det frem til 2009 – hans hjerte hørte til længere mod nord. George er schweizer. Han kan godt lide, at tingene bliver gjort ordentligt – se ham bare teste croissanternes friskhed til morgenmaden. Han kan også godt lide at være fair. Med de to simple grundtanker har han med succes gjort Last Frontier til et af de mest efterspurgte heliski-destinationer i verden.

Franz FuxFranz Fux, også schweizer, også fair og med mere bjergerfaring end de fleste, er tredje generation af bjergguider i familien. Han har fire brødre, hvoraf tre er bjergguider. Man kan roligt sige, at han har det i blodet. Han startede også sin karriere i Canada hos CMH og var foregangsmand for udbygningen af deres beundrede Adamants Lodge. I 1996 kom et godt tilbud fra Last Frontier, og han valgte at gå nye veje. Franz kender bjergene som ingen andre. Han er den vise ugle, der konstant sikrer, at sikkerhed er i højsædet, når nye, ambitiøse bjergguider gør deres entré.

Mike WatlingMike Watling - er ikke schweizer, men englænder. For ham var det meget urimeligt, at bjergene så langt væk. Efter i en kort periode at have arbejdet for Shell i Sydamerika begyndte han i 1996 at arbejde for George. Han var glad for det syn, der mødte ham, og valgte at blive. Som mange andre europæere immigranter var det følelsen af plads og nærhed til det canadiske vildnis, der fik Mike til at blive, og det er der bestemt ikke for lidt af hos Last Frontier. Selv efter 15 år vil du stadig opleve Mike overbevise ivrige skiløbere fra hele verden om, at heliskiløb må og skal på deres to do-liste.